Hvor stor skal en nødopsparing være, og hvor skal den stå?
Af redaktionen på Verusam

En nødopsparing er en pengebuffer, du har stående på en almindelig konto, så du kan betale en uventet regning uden at låne og uden at sælge aktier på et dårligt tidspunkt. En god tommelfingerregel er, at bufferen skal kunne dække dine faste udgifter i tre til seks måneder, men det rigtige tal afhænger af, hvor sikker din indkomst er, om du ejer eller lejer din bolig, og hvem der ellers er afhængig af din økonomi. Her gennemgår vi, hvordan du selv regner beløbet ud, hvor pengene bør stå, og hvordan nødopsparingen hænger sammen med en eventuel investering i aktier.
Hvad skal en nødopsparing kunne?
En nødopsparing har én opgave: at være til stede, når noget går galt. Den skal ikke give et højt afkast, og den skal ikke vokse. Den skal være der i præcis den størrelse, du forventer, den dag vaskemaskinen står af, bilen skal have nye bremser, eller lønnen udebliver en måned.
Derfor stiller vi tre krav til den. Den skal være tilgængelig, så du kan bruge pengene samme dag eller dagen efter. Den skal være stabil, så beløbet ikke er faldet med en femtedel, fordi markedet har haft en dårlig uge. Og den skal være adskilt fra dine almindelige forbrugspenge, så den ikke langsomt bliver spist op af hverdagen.
De tre krav forklarer også, hvorfor aktier og investeringsforeninger er et dårligt sted til netop disse penge. Kursen kan falde på samme tidspunkt, som du mister dit arbejde, fordi begge dele typisk sker, når økonomien går dårligt. Så skal du sælge med tab for at betale husleje. En buffer på en konto er kedelig, men den er der.
Sådan regner du dit eget beløb ud
Tommelfingerreglen om tre til seks måneder er et godt udgangspunkt, men den siger ikke noget om, hvad en måned koster for dig. Det skal du selv finde ud af, og det tager en halv time med netbanken åben.
Trin 1: Find dine faste udgifter pr. måned
Gå de seneste tre måneders kontoudtog igennem og skriv de udgifter op, du ikke kan undgå: husleje eller boligudgift, el, vand og varme, forsikringer, transport til arbejde, telefon og internet, institution eller skolefritidsordning, afdrag på lån og et realistisk beløb til mad. Lad være med at tage abonnementer og fritid med i første omgang. Det er ikke fordi, de ikke tæller, men fordi det er dem, du kan skære væk, hvis det bliver nødvendigt.
Udgifter, der kommer en gang om året eller hvert kvartal, skal deles ud på måneder. En bilforsikring på 6.000 kroner om året er 500 kroner om måneden i dette regnestykke.
Trin 2: Vælg antal måneder ud fra din situation
Antallet af måneder afhænger af, hvor hurtigt du ville kunne få penge ind igen, hvis indkomsten forsvandt. Tabellen herunder er ikke en regel, men en måde at tænke over det på.
| Din situation | Rimeligt antal måneder | Hvorfor |
|---|---|---|
| Fast job, medlem af a-kasse, ingen børn | 2-3 | Dagpenge dækker en del af indkomsten, og udgifterne er til at overskue |
| Fast job, børn, lejebolig | 3-4 | Flere faste udgifter, som ikke kan skæres ned fra den ene måned til den anden |
| Ejerbolig | 4-6 | Uforudsete reparationer på huset kommer oven i alt det andet |
| Selvstændig eller freelancer | 6 eller flere | Indkomsten svinger, og der kan gå tid, før en ny opgave betaler |
| Ikke medlem af a-kasse | Flere end ovenfor | Ingen dagpenge, hvis du mister arbejdet |
Trin 3: Gang de to tal sammen
Har du faste udgifter på 14.000 kroner om måneden og vælger fire måneder, er dit mål 56.000 kroner. Det kan lyde af meget, og det er det også. Men du skal ikke have hele beløbet i morgen. Det vigtigste er at have et mål, så du ved, hvornår du er færdig og kan begynde at bruge overskuddet på noget andet.
For mange er det en god idé at sætte et delmål først, fx en måneds faste udgifter. Det dækker de fleste enkeltstående regninger, og det giver ro, mens resten bygges op.
Hvor skal pengene stå?
Det mest oplagte sted er en separat opsparingskonto i din egen bank, som er koblet til din lønkonto, så du kan flytte penge med det samme. Giv den et navn i netbanken, der gør det klart, hvad den er til. Det lyder banalt, men det gør det sværere at bruge den til en ferie.
Indlånsrenterne svinger, og det kan godt betale sig at sammenligne. Nogle banker giver en højere rente, hvis du binder pengene i en periode, men en nødopsparing, du ikke kan røre, er ikke en nødopsparing. Vælg en konto uden binding, eller del bufferen i to: en del med fri adgang og en del med kort opsigelse.
Indskud i danske pengeinstitutter er dækket af Garantiformuen op til et vist beløb pr. person pr. bank, hvis banken skulle gå konkurs. Har du en meget stor buffer, kan du tjekke den aktuelle grænse, før du lægger det hele samme sted.
Hvad med kassekreditten?
Nogle bruger en uudnyttet kassekredit som nødbuffer. Det kan fungere som et ekstra sikkerhedsnet, men det er ikke det samme. Pengene er lånte, de koster rente fra første krone, og banken kan nedsætte eller opsige kreditten, ofte netop i en periode, hvor din økonomi ser svagere ud. En kassekredit kan supplere en opsparing, men den kan ikke erstatte den.
Når bufferen ikke rækker
Selv med en god nødopsparing kan der komme en situation, hvor regningen er større end bufferen. Så er spørgsmålet, hvad det næstbedste valg er, og her går mange for hurtigt frem. Et lån på nettet kan søges på få minutter, og det er netop derfor, beslutningen fortjener mere tid end ansøgningen.
Før du låner, så undersøg de billigere muligheder. Kan regningen deles op i rater hos den, du skylder? Kan du få en afdragsordning i butikken? Har du et bevilget overtræk i banken, der er billigere end et forbrugslån? Forbrugerstyrelsen gennemgår på sin side om forbrugslån og hvad du skal tjekke inden, at du bør se på det samlede beløb, du skal betale tilbage, og den månedlige ydelse, og at ÅOP primært kan bruges til at sammenligne lån med samme beløb og samme løbetid. Siden nævner også, at et bevilget overtræk eller en kassekredit kan være billigere end at forlænge et forbrugslån.
Står du alligevel med et lånetilbud foran dig, har Pengetanken skrevet en grundig gennemgang af hvad man bør tjekke før et lån online, med de fem spørgsmål om samlet pris, ydelse, betalingsproblemer, udbyderen og alternativerne. Den er værd at læse, før du skriver under, også selvom beløbet er lille.
Til danske forbrugslån gælder et loft: lån med en ÅOP over 35 procent er forbudt, og de samlede omkostninger kan højst blive det samme som lånebeløbet. Loftet er en nødbremse, ikke en garanti for, at lånet er fornuftigt. Et lån, der ligger lige under loftet, er stadig dyrt.
Nødopsparing og aktier: hvilken rækkefølge?
Mange, der begynder at interessere sig for aktier, spørger, om de skal bygge bufferen op først eller begynde at investere med det samme. Vores bud er, at bufferen kommer først, i hvert fald delmålet på en måneds faste udgifter.
Grunden er enkel. Investeringer i aktier giver mening over mange år, og afkastet afhænger af, at du kan blive siddende, når kurserne falder. Hvis du ikke har en buffer, er du tvunget til at sælge, når livet kommer på tværs, og så realiserer du tabet. Med en buffer kan du lade investeringerne være i fred.
Når bufferen er på plads, kan du lægge det månedlige overskud i en aktiesparekonto eller et frit depot, alt efter hvad der passer til dig. Vi har skrevet om forskellene på de to og om, hvordan de beskattes, i andre artikler her på bloggen.
Et eksempel på en rækkefølge
- Betal dyre lån ud først, hvis du har dem. Ingen opsparingskonto giver en rente, der matcher et forbrugslån.
- Byg en buffer på en måneds faste udgifter.
- Byg resten af nødopsparingen op, mens du begynder at investere et mindre beløb hver måned.
- Når nødopsparingen er fuld, flyttes det beløb, du sparede op til den, over til investeringerne.
Sådan holder du nødopsparingen ved lige
En nødopsparing er ikke noget, du sætter op én gang. Den skal justeres, når dit liv ændrer sig. Får du børn, køber du bolig, eller skifter du fra lønmodtager til selvstændig, er det et godt tidspunkt at regne efter igen.
Når du har brugt af den, skal den fyldes op igen, før du går videre med andre mål. Lav en fast overførsel på lønningsdagen, gerne et beløb du ikke mærker meget, og lad den køre automatisk, til målet er nået. Mange oplever, at det er lettere at spare, når pengene forsvinder fra lønkontoen, før de bliver en del af det daglige budget.
Og så er det helt i orden at bruge den. Det er det, den er til. En nødopsparing, der aldrig bliver rørt, fordi man er bange for at gøre hul i den, gør ikke sit arbejde. Den dag tandlægen sender en regning på 4.000 kroner, er den eneste rigtige beslutning at betale fra bufferen og så fylde den op igen i de følgende måneder.
Hvad tæller som en nødsituation?
Det kan hjælpe at skrive ned på forhånd, hvad bufferen må bruges til. Tab af indkomst, sygdom, nødvendige reparationer på bolig og bil, tandlæge og uforudsete udgifter til børnene er klassiske eksempler. Ferie, en ny telefon eller et tilbud, der udløber i weekenden, er det ikke. Til de ting kan du lave en separat opsparing med sit eget mål, så nødopsparingen kan få lov at være det, den er: en stille konto, der sørger for, at du kan træffe dine økonomiske beslutninger i ro, også når noget går galt.